FOTO: Christina Bundgaard Photography

Lemvig-Thyborøn Håndbold er blevet enige om en et-årig kontraktforlængelse, hvilket betyder, at den hårdtskydende venstre back også er at finde i LTH i den kommende sæson.

I sidste sæson havde Mads Thymann en stor andel i oprykningen til ligaen, hvor han var en af de største profiler på LTH-holdet. I de to seneste kampe mod Ribe-Esbjerg og Nordsjælland har Thymann vist det niveau, som han var kendt for i sidste sæson, og det er derfor med stor glæde, at Lemvig-Thyborøn kan løfte sløret for en et-årig kontraktforlængelse med venstre backen.

Hovedpersonen selv er også godt tilfreds med forlængelsen:

“Jeg trives rigtig godt i Lemvig-Thyborøn, og det er også her, at jeg føler den største mulighed for min udvikling ligger. Derudover har samarbejdet med Claus Uhrenholt også været godt for mig, da han er god til at presse mig, hvilket har en positiv effekt på mit spil,” siger den 21-årige LTH-spiller.

Thymann kom til den vestjyske klub i 2016, hvor han skulle spille sin første seniorsæson, og han er nu i gang med sin tredje sæson hos LTH. Mads Thymann, som stammer fra Sønderjylland, har gennemgået en stor udvikling i sine tre sæsoner i Lemvig-Thyborøn, hvilket er blevet belønnet med en masse spilletid og ansvar.

“Som ung håndboldspiller er Lemvig-Thyborøn et perfekt sted at være, og kemien i truppen og klubben er super god, hvilket er enormt vigtigt. Jeg håber, at vi formår at blive i ligaen, og det er det helt store mål for resten af sæsonen,” udtaler Mads Thymann.

Lemvig-Thyborøn glæder sig til fortsat at følge Mads’ udvikling i den røde trøje.