Fredag aften spillede TTH Holstebro og Lemvig-Thyborøn lokalopgør i Gråkjær Arena. Kampen blev dog aldrig spændende, og storebror fra TTH vandt kampen med 32-27.

2765 feststemte tilskuere var fra lokalopgørets start vidne til en lille LTH-dominans. Jonas Gade har i den seneste periode været rigtig godt spillende, og han fortsatte dette i kampens begyndelse. Efter 8 minutter kunne Gade bringe “de røde” foran med 3-5, og LTH holdt føringen indtil 9-11 med 8 minutter tilbage af anden halvleg.

En rigtig dårlig slutning på første halvleg resulterede i, at TTH Holstebro kunne gå til pause foran med 14-11. Især TTH’ernes kontrafase var hård ved Uhrenholts tropper, og mange personlige fejl var også medskyldig i den dårlige afslutning på første halvleg. Det hjalp heller ikke, at LTH’s spilstyrer, Mark Nikolajsen måtte forlade kampen med en skade midt i første halvleg. Andreas Damgaard kom dog ind, og gjorde en rigtig god figur.

LTH kom godt ud fra pausen og efter 35 minutter kunne Rasmus Porup reducere til 16-15, og spændingen var tilbage i kampen. TTH Holstebro med den tidligere LTH’er, Jonas Porup, i spidsen viste ligarutine, og trak igen fra. Hjemmeholdet var for en stor mundfuld, og Lemvig-Thyborøn kom ikke tættere på “storebror”. TTH Holstebro kunne derfor juble over en sejr på 32-27, da haluret rundede de 60 minutter.

Drengene skal allerede onsdag forsøge at rejse sig, når mesterskabsbejlerne fra Aalborg Håndbold kommer på besøg i Arena Vestjylland Forsikring, og her håber vi på lige så fantastisk opbakning, som også var tilfældet i fredagens kamp mod TTH Holstebro.

Slutresultat: 32-27 (14-11)

TTH-udvisninger: 4, LTH-udvisninger: 6

LTH-målscorere:
Jesper Kokholm 8 mål
Andreas Damgaard 6 mål
Jonas Gade 4 mål
Rasmus Porup 3 mål
Mads Thymann 2 mål
Michael Thøgersen 1 mål
Mark Nikolajsen 1 mål
Anders Agger 1 mål
Jesper Sørensen 1 mål