For mange år siden lykkedes det for Fræ’rik, som var en stor fan af dameholdet, at blive udvist fra hallen i Nykøbing Falster. Dommerne mente, at det var usportslig optræden at vandre frem og tilbage langs sidelinjen for at give gode råd til hhv. målmand, forsvar og angreb, når han ikke stod på holdkortet, så han måtte se resten af kampen gennem en lille sprække i gardinet i hallens cafeteria. 

Damernes målmand Lene Jensen kom i 80-erne til NNFH fra Ringkøbing, og i opstarten til sæsonen var der træningslejre og stævner, men ingen havde fortalt Lene om påklædnings kodeks. Det betød, at hendes kæreste måtte pakke en kuffert med danse-tøj og køre den lange vej til Ålborg med kufferten, så Lene kunne komme med til bal i Nøvling hallen. Weekenden efter var der træningslejr, – og hvem kom anstigende med en kæmpestor kuffert fyldt med festtøj + en lille sportstaske? Det gjorde Lene, for ingen havde fortalt hende, at denne weekend skulle der blot trænes og trænes.

På et tidspunkt lå NNFH’s damer i toppen af 1. division, og daværende halinspektør Erling Sundstrøm havde sørget for at damerne fik opbakning hjemmefra til topkamp i Helsingør. Kampen blev desværre tabt, og fan – bussen kørte straks efter hjemover med en flok slukørede tilskuere. Men på grund af tæt tåge nåede spiller – bussen ikke frem til færgelejet – troede de, men her tog de fejl: Fan-gruppen havde stillet sig ud på rampen, og der blev de stående og sørgede dermed for at færgen ikke sejlede, inden damerne kom om bord. Tak for det!

1. div damer underholdt en hel Storebæltsfærge på en hjemtur fra Sjælland. Synet af Doris Rømer og Steen Vestergård’s kørekort, som blev sendt på omgang i hele cafeteriet, både mellem spillere og medpassagerer, skabte så megen morskab, at Hanna Green og Gerda Krogshede fortrak og prøvede uden held at gemme sig blandt GOG’er, som også befandt sig på færgen.
De blev ”fundet” af de øvrige holdkammerater, som på det tidspunkt vandrede /dansede rundt, mens de højlydt sang: ” 1-2-3 elefanter kom marcherende, hen ad edderkoppens fine spind. Fandt at vejen var så interessant, at de byder op endnu en elefant….”

Udekampe på Sjælland var altid en to-dages udflugt, hvor vi som regel tog afsted lørdag eftermiddag. Der blev strikket mange trøjer, strømper, huer m.m. på disse ture. Og kom der nye på holdet var det et must, at vedkommende lærte at strikke, hvis man ikke kunne det i forvejen.
 Dorte Henriksen, som var nybegynder indenfor strikkekunsten, arbejdede sig også ihærdigt op med nyindkøbt garn og rundpind, og forventede så hjælp fra de garvede. Det gik også fint med at strikke på rundpind – rundt og rundt. Det gik først galt, da hun skulle i gang med ærmeåbningen. For hun fik kun til ét ærme, så projektet blev dømt snabel-trøjen som kunne være solgt til ”En enarmede tyveknægt”, hvis den ellers blev strikket færdig.

Udekampene på Sjælland blev også mange gange familieture: Mændene var med som barnepiger og babyerne skulle jo ammes. Men også kærester som ik’ kunne undværes, tog med på turene.
Lene Jensens nye kæreste fik en varm velkomst, som holdet nok syntes var sjovere end han syntes. YA have lagt et gummibånd under hans rullepølsemad, som blev serveret i bussen.

Målmand Theresa Csizmadia fik stoppet en kamp i Limfjordshallen, da hun bad dommerne om at fjerne en tilskuer, som stod bag baglinjen og kom med gode råd og tilråb, som nok generede hende mere end det gavnede. Vedkommende var hendes far!