Ramt på stoltheden - DNA'et intakt

Skuffelse og frustration skal afløses af motivation.

"Det er reelt ikke nederlaget der fylder mest, men i høj grad måden det skete på. Vi har tidligere spillet mange tætte kampe mod Mors-Thy og måske netop derfor var det en ekstra stor skuffelse, at vi i egen hule ikke havde noget modsvar mod et godt spillende Mors-Thy hold," udtaler cheftræner, Anders Thomsen.

Nu venter der hårdt arbejde. Med ærmerne smøget op og arbejdshandskerne på er vi overbevist om, at vi nok skal kæmpe os ud på den anden side. Vi stoler fortsat indædt på processen, og at vi nok skal overkomme de forhindringer der ligger forude. Sidste sæson var også præget af perioder med modvind, så vi ved, vi er i stand til at navigere igennem stormvejr og komme styrket ud på den anden side.