Pokalkamp mod HEI fastlagt

Vi skal tilbage til den 9. marts, hvor Lemvig-Thyborøn sidst deltog i en håndboldkamp. Coronasituationen har siden da sat håndbolden på standby, men nu er der endelig noget at se frem til for de som følger LTH.

6. runde af Santander Cuppen er nu fastlagt, og her møder Anders Thomsens tropper 1. divisionsmandskabet fra HEI på udebane. Kampen er blevet fastlagt til lørdag den 15. august klokken 16.00.

Det vides endnu ikke om kampen må spilles med tilskuere, men så snart vi ved mere, vil I blive informeret.