Overskud på ny i LTH

Efter en historisk sæson hvor klubben spillede sig til en 9.-plads i HTH Ligaens grundspil, med det højeste pointantal nogensinde, kan vi nu fremvise et positivt regnskab på ny. Det er helt nøjagtigt 10. år i træk, at der kan fremvises sorte tal på bundlinjen. Et beskedent overskud på kr. 3.642 er ikke i en høje ende, men det vækker alligevel begejstring.

-Størrelsen på overskuddet er ikke i sig selv så stort, men for en klub af vores størrelse, hvor man til sidste sæson opjusterede på mange fronter, så er vi stolte af at kunne fremvise sorte tal på bundlinjen. Rent organisatorisk er der blevet skruet på knappen og ligeledes blev der investeret i en dyrere og bredere trup. Ligeledes har vi indrettet nye kontorlokaler i Arena Vestjylland Forsikring, så vi er rustet til at lægge ekstra lag på hele setuppet. Siger direktør Søren Pedersen og uddyber.

-Vi oplever en konstant og støt stigende opbakning fra vores bagland. Det gælder både vores sæsonkortholdere, fans og samarbejdspartnere. Hele klubbens fundament er bygget på solide vestjyske værdier og lokal forankring, hvor det gode fællesskab og stoltheden over, at være en del af Lemvig-Thyborøn Håndbold virkelig skinner igennem.

Der er ingen tvivl om, at den gode sæson vi havde sidste år, også har været medvirkende til, at vi også oplever en stigende interesse for at være med omkring projektet. Den opbakning vi oplever, er essentiel for at vi kan have vores berettigelse i en liga, som kun bliver stærkere år for år, hvor konkurrencen både på og udenfor banen bliver større.

-Vi oplever et stigende antal privatpersoner som køber sæsonkort til sæsonen og flere små og mellemstore virksomheder kommer løbende til, så vi mærker helt klart en positiv tilgang på den front. Ligeledes oplever vi en øget interesse for vores klub fra medier som efterhånden har fået øjnene op for, at vi er et etableret hold i HTH Ligaen, som tit driller de større hold. Vi er inde i en god positiv spiral, hvor der hele tiden puttes lag på tingene, hvilket vi er stolte af.

Forventninger til sæsonen 2022-2023

Til denne sæson er der investeret i en ny trup. En udskiftning på hele 9 mand vil altid tage tid at spille ind. Derudover er det organisatoriske setup også bliver styrket yderligere.

Med en aktuel 11.-plads og 8 point ned til den direkte nedrykningsplads, så er vi overordnet tilfredse med, hvordan sæsonen er forløbet indtil nu. Jovist ville vi gerne have lavet en overraskelse eller to, hvilket vi også har haft mulighederne for, men vi har også formået at vinde de rigtige kampe mod vores direkte konkurrenter, hvilket gør at vi er foran på de indbyrdes opgør mod alle holdene omkring os.

Vi har efterhånden langt ned til sidstepladsen og målet har hele tiden været, at den mulighed skulle være mere eller mindre urealistisk når vi rammer julepausen. Det vil gøre rekrutteringen lettere til næste sæson, hvor vi igen forventer at lægge lag på truppen, og sikre at vi fortsat er konkurrencedygtige i en uhyre stærk turnering.

På det rent organisatoriske plan har vi styrket os yderligere. Andreas Kejser er kommet ind i en rolle i forhold til at styrke det kommunikative og de koordineringsopgaver der ligger bland andet ligger i afviklingen af kampene, og sammenfatningen af den eksponering vi løbende sælger. En opgave han er bekendt med fra hans tidligere deltidsansættelse. Med fuldtidsansættelsen af Andreas, så har det givet et løft rent opgavemæssigt og frigivet tid til at udvikle klubben på andre parametre.

 

Næste gang vi betræder banen i Arena Vestjylland Forsikring er på søndag den 4. december, når vi møder guldfavoritterne fra Aalborg Håndbold. Kampen fløjtes op klokken 16.00 og der er kun ganske få billetter tilbage til topkampen.