Nederlag til Skanderborg Aarhus Håndbold

Ligesom kampen i Ringsted kom Lemvig-Thyborøn Håndbold rigtig dårlig fra start. Efter 10 minutters spil var gæsterne foran 1-5 - blandt andet på grund af flot spillende Salah Boutaf i målet. 

Modsat kampen i Ringsted kom LTH'erne aldrig op på siden af modstanderen, og kampen var derfor allerede punkteret fra start. Skanderborg Aarhus gik til pause foran 11-16. Det forspring kunne være hentet, hvis LTH'erne havde scoret på deres straffekast og samlet returboldene op i forsvaret.

Anden halvleg blev ikke meget bedre, og vi nåede aldrig op på siden af Skanderborg Aarhus, som fortjent vandt kampen med 24-31.

Nu venter der en lille pause for Dennis Bo Jensens tropper, da holdet er oversidder i næste runde af HTH Herreligaen. Derfor skal holdet først i aktion igen den 2. oktober, hvor de forsvarende mestre fra Aalborg Håndbold venter på udebane.

Hør Nicolaj Spanggaards tanker om kampen herunder:

Slutresultat: 24-31 (11-16)

LTH-udvisninger: 3, SAH-udvisninger: 5

LTH-målscorere:
Nicolaj Spanggaard 6 mål
Jesper Kokholm 5 mål
Thomas Damgaard 4 mål
Jorn Smits 4 mål
Rasmus Porup 3 mål
Mads Thymann 1 mål
Jacob Hessellund 1 mål