
LTH tog anden sejr i træk
LTH'erne fik en lidt shaky start på opgøret mod HC Midtjylland, hvor der var vigtige point på spil for begge mandskaber. Efter 3 minutter var gæsterne foran 1-3, men tre scoringer i træk for de røde forhindrede HC Midtjylland i at lave et hul fra kampens start. Efter 16 minutters spil havde Lemvig-Thyborøn vendt kampen, og Jon Katballe, som spillede en rigtig god kamp, kunne bringe LTH i front med 10-4.
Føringen holdt også indtil halvleg, hvor hjemmeholdet var i front med 16-12 efter rigtig fint angrebsspil og endnu en gang en rigtig god defensiv krydret med en igen stærkt spillende Simon Egtved i LTH-målet.
HC Midtjylland fik den bedste start på anden halvleg med de tre første scoringer, og derfor var LTH's forspring kun nede på 1 mål, altså 16-15. Men igen skulle der lige gå nogle minutter før, at Dennis Bo Jensens tropper vågnede op til dåd.
LTH generobrede deres føring på fire mål, da der var spillet 37 minutter. Her kunne Jacob Hessellund nemlig sætte bolden ind til stillingen 19-15 efter en fri kontra. Vestjyderne bevarede momentum indtil 12 minutter før tid, hvor holdet var foran med 24-19.
I løbet af anden halvleg begyndte HC Midtjylland at forsøge sig med både 7-mod-6 og 5:1-forsvar. Dette voldte LTH problemer, og gav gæsterne håb. På under tre minutter forvandlede HC Midtjylland LTH's føring fra 24-19 til 24-23. Spændingen var derfor tilbage i lokalopgøret. Dog var Lemvig-Thyborøn skarpest, da det hele skulle afgøres, og vandt med 30-27 i en kamp, som lige blev lidt mere spændende, end den burde have været.
Dermed tog "de røde" deres anden sejr i træk, og rykker både forbi SønderjyskE og Mors-Thy i tabellen. Derfor er LTH efter 14. runde nu på en 10. plads i HTH Herreligaen med 8 point ned til HC Midtjylland på sidstepladsen.
Tusind tak for opbakningen til de fremmødte tilskuere. Næste opgave for LTH er på fredag, hvor holdet på udebane møder Fredericia HK.
Slutresultat: 30-27 (16-12)
LTH-udvisninger: 2, HCM-udvisninger: 3
LTH-målscorere:
Jon Katballe 5 mål
Jonathan Würtz 5 mål
Jesper Kokholm 4 mål
Jorn Smits 4 mål
Jeppe Gade 3 mål
Thomas Damgaard 3 mål
Niels Lindholt 2 mål
Jacob Hessellund 2 mål
Vilhelm Poulsen 1 mål
Christian Holm 1 mål