LTH tabte klart til KIF Kolding

Det startede ellers rigtig godt for Dennis Bo Jensens mandskaber, da de tirsdag aften tog imod KIF Kolding i sjette runde af HTH Herreligaen. Efter fem minutter kunne Jonathan Würtz sende bolden i mål til 3-1. Gæsterne kom dog hurtigt op på 5-5, og så gik LTH's angrebsspil fuldstændig i stå.

Hjemmeholdet scorede derfra kun tre mål i de næste 18 minutter, og selvom man forsøgte sig med 7-mod-6 gav det heller ikke den store gevinst. Trods problemerne med scoringerne var Lemvig-Thyborøn "kun" bagud med 10-15 ved pausen.

Niveauet i angrebsspillet blev heller ikke hævet i anden halvleg og KIF Kolding trak mere og mere fra. Derfor kunne de køre en sikker sejr på 24-34 hjem efter en rigtig dårlig præstation fra LTH's side. Dog skal der også lyde et stort cadeau til KIF Kolding, som spillede en rigtig flot kamp og går en god sæson i møde.

Men Lemvig-Thyborøn må aldrig falde sammen på den måde på hjemmebane foran vores trofaste fans. Nu venter der en nøglekamp, når Nordsjælland venter på udebane på tirsdag, og her skal topniveauet findes, så vi kan få skrabet de første point ind på kontoen.

Slutresultat: 24-34 (10-15)

LTH-udvisninger: 0, KIF-udvisninger: 3

LTH-målscorere:
Thomas Damgaard 4 mål
Fredrik Clementsen 4 mål
Jesper Kokholm 4 mål
Jeppe Gade 3 mål
Jonathan Würtz 3 mål
Niels Lindholt 2 mål
Christian Holm 2 mål
Anders Flæng 1 mål
Jorn Smits 1 mål