Kampoptakt: TTH Holstebro vs. LTH

Lemvig-Thyborøn er ubesejret i de sidste tre kampe, og det har givet et selvtillidsboost i hele truppen. Torsdag aften skal "de røde" forsøge at fortsætte den gode stime, når holdet møder lokalrivalerne fra TTH Holstebro på udebane i Gråkjær Arena.

Torsdagens modstander fra TTH Holstebro har været hårdt ramt af skader i denne sæson, men alligevel er det lykkedes at skrabe 10 point sammen i de første 9 kampe, hvilket må siges at være godkendt, når man tager situationen i betragtning. 

Dog er der et lille hul op til toppen af tabellen, hvor TTH Holstebro gerne vil ligge. Derfor er kampen torsdag aften en af de kampe, som fusionsklubben bare skal have point i.

LTH indtager i øjeblikket en 9. plads i HTH Herreligaen, men kampen i bunden af tabellen er meget tæt, så de 4 point i de sidste tre kampe har lunet gevaldigt. Selvom vi ved, at det bliver svært, så ville to point torsdag aften betyde meget.

Kun 32 kilometer skiller de to byer ad, og det er også to klubber, hvor mange af spillerne på de to hold, har optrådt i begge klubfarver. Desuden træner de to hold sammen en gang ugentligt. Derfor er det to hold, der kender hinanden meget godt.

TTH Holstebro går ind til opgøret som favoritter, men LTH vil som altid kæmpe deres chance. Find ud af, hvem der løber med håneretten, når kampen fløjtes i gang klokken 19.30 i Gråkjær Arena.

Mange LTH-fans tager turen derud. Du kan stadig nå at købe din billet her - udebaneafsnittet er udvidet. Det betyder, at du skal købe din billet i sektion D2, E1 eller D.

Hvis ikke du kan overvære kampen live, kan man følge opgøret live på Tophåndbold eller va vores Instagram-profil.