Kampoptakt: TMS Ringsted vs. LTH

Mandag aften spiller Lemvig-Thyborøn Håndbold sæsonens hidtil vigtigste kamp, når de på udebane møder TMS Ringsted, som ligesom LTH endnu ikke har fået point i Herre Håndbold Ligaen.

Godt nok har vi endnu ikke spillet mere end halvdelen af sæsonen, men det stopper os ikke i at kalde mandagens kamp mod TMS Ringsted for en nøglekamp. Både LTH og TMS er endnu ikke kommet på pointtavlen endnu, men det bliver der lavet om på mandag aften.

Vinderen af mandagens duel vil tage et skridt væk fra den frygtindgydende sidsteplads, mens taberen virkelig skal tage sig sammen for at undgå at ende sidst.

Sidst de to hold spillede i Herre Håndbold Ligaen var tilbage i 2018/19-sæsonen, og her vandt LTH ikke nogle af de indbyrdes kampe. Det er derfor en modstander, som vi statistisk har det rigtig svært imod. Dog vil Anders Thomsens tropper gøre alt for, at tage de to point med hjem over Storebælt, så vi kan få skabt lidt luft ned til sidstepladsen.

Der er kampstart klokken 19.30 i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted, og man kan følge opgøret live på Tophåndbolds livescore eller via vores Instagram-profil.

#KSDR