Kampoptakt: LTH vs. SønderjyskE

Efter tre kampe mod ene af hold fra top-5 venter SønderjyskE hjemme i Arena Vestjylland Forsikring onsdag aften. De to seneste kampe mod BSH og GOG har vist fine takter fra LTH-holdet, hvilket assistenttræner, Martin Hansen, er meget godt tilfreds med.

"Vi er meget tilfredse med det, som vi har fået leveret på det seneste. Vi har fået lagt nogle lag på vores angrebsspil, som vi har været lidt utilfredse med i starten af sæsonen. Jeg er fuld fortrøstningsfuld for, at vi kan holde niveauet angrebsmæssigt imod SønderjyskE. Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal vinde kampen, skal vi lægge lag på vores defensiv, for der kommer vi op imod en rigtig stor fysik," fortæller LTH-assistenten.

Onsdagens kamp mod SønderjyskE er den tredje af fire kampe på 11 dage, mens den tætte kampperiode afsluttes med et håndboldbrag på søndag hjemme mod HC Midtjylland. Det er derfor en uge, hvor "De Røde" kan klatre opad i tabellen, hvis man rammer sit topniveau. Derfor er det to meget afgørende kampe, som Lemvig-Thyborøn spiller i denne uge.

"Det er en meget vigtig uge, som vi er inde i. Onsdag hedder den SønderjyskE, mens vi møder HC Midtjylland søndag. Det er to hold, som vi gerne vil måle os med. Specielt SønderjyskE har vi nogle rigtig fine muligheder imod, hvilket vi også viste sidste år. Taber vi kampen mod SønderjyskE er vi nødt til, at skal have point søndag mod Midtjylland. Vi ser meget frem til de to kampe her, men vi er også bevidste om, at gør vi vores arbejde rigtigt, kan vi gøre en kæmpe tjeneste for os selv, og ligge med otte point," slutter Martin Hansen, som faktisk har en fortid i både SønderjyskE og HC Midtjylland.

Onsdagens kamp fløjtes op klokken 18.30 i Arena Vestjylland Forsikring, og vi håber på stor opbakning. Der er stadig ledige billetter.

Hvis man er forhindret i, at overvære opgøret live i hallen, kan man følge med i Tophåndbold appen eller via vores Instagram-profil.

DOWNLOAD TOPHÅNDBOLD APPEN

FØLG OS PÅ INSTAGRAM

KØB DIN BILLET HER