Kampoptakt: LTH vs. Mors-Thy

Så er det blevet tid til sæsonens sidste ligakamp. Modstanderen er Mors-Thy på hjemmebane i Arena Vestjylland Forsikring. Betydningen af kampen er dog ikke særlig stor, da vinderen af kvalifikationsspillet allerede er fundet i form af Ribe-Esbjerg, og der ikke er nogen konsekvens ved at ende sidst.

Dette betyder ikke, at der ikke vil blive kæmpet fra Lemvig-Thyborøn Håndbolds side. Man vil jo altid gerne vinde, når man løber på banen. Derudover kan LTH med en sejr komme væk fra sidstepladsen i puljen og gå igennem hele gruppespillet ubesejret, hvilket må siges at være ret imponerende, hvis man ser tilbage på, hvor holdet stod før julepausen.

Vi har også fået to nederlag mod Mors-Thy i denne sæson, og det skal vi forsøge at revanchere. Dagens kamp bliver ikke den eneste mulighed for dette, da de to hold mødes igen i sæsonens sidste kamp fredag den 21. maj i Santander Cuppens 6. runde.

Dagens kamp fløjtes i gang klokken 14, og opgøret livestreames via vores YouTube-kanal. Derudover kan man også følge med på Tophåndbolds livescore.

Find vores YouTube-kanal her!