Gratis entré til skæbnekampe

Efter lidt håndboldpause træder LTH ind i den afgørende del af sæsonen, når de den 27. april tager imod KIF Kolding i første kamp i nedrykningsspillet. LTH'erne har sikret sig selv et rigtig godt udgangspunkt inden "turneringen" er begyndt, da de har taget to point med over i puljen.

Dette betyder derfor ikke, at det bliver nemt. Vi så i slutningen af grundspillet, at alle hold i bunden ser skarpe ud. Derfor får vi brug for maksimal støtte, så vi sammen kan undgå sidstepladsen i puljen.

Derfor har vi i Lemvig-Thyborøn Håndbold besluttet, at alle skal have mulighed for at komme gratis ind til vores to hjemmekampe i nedrykningsspillet, så vi kan få røde lamper i Arena Vestjylland Forsikring. Det er dog kun ståpladser, hvor det er muligt at komme gratis ind på. Har du allerede købt en ståplads, kan du få denne refunderet ved at skrive en mail til ak@lt-haandbold.dk.

HENT DIN GRATIS BILLET HER