Lemvig-Thyborøn Håndbold har solgt Kristian Rammel til ØIF Arendal fra Norge, der i den forgangne sæson vandt grundspillet, men måtte se sig slået i finalen i slutspillet af Elverum.

Kristian skiftede inden denne sæson til LTH fra Aarhus Håndbold, så der er tale om en kort fornøjelse for den store norske stregspiller. 

Sportschef i Lemvig-Thyborøn Håndbold, Lars Broe udtaler: ”Det er gået hurtigt, fra første henvendelse fra ØIF Arendal, til at vi står her med en underskrevet aftale. Vi har vurderet, at det har været en god mulighed for både Kristian og LTH, så alle parter er godt tilfredse med den indgåede aftale. Aftalen betyder også at vi har et økonomisk råderum, hvis der skulle opstå en spændende mulighed i løbet af sæsonen”

Selvom det kun blev til en enkelt officiel kamp for Kristian Rammel i den røde LTH trøje, ønsker vi Kristian og ØIF Arendal alt det bedste i den nye sæson.