FOTO: Christina Bundgaard Photography

Lørdag eftermiddag byder Lemvig-Thyborøn Håndbold medaljekandidaterne fra Skjern Håndbold op til dans.

Lemvig-Thyborøns målscorere er på minus 34, hvilket er yderst mærkeligt for et hold som kun har vundet en kamp. Grunden til denne lave difference er, at LTH ikke er blevet spillet ud af banen i mange af kampene. De to sidste kampe er blevet tabt med to mål, hvilket flere af kampene er blevet.

Man har haft følelsen af, at drengene har spillet sig fortjent til mere end de fem point som står på kontoen. I onsdagens kamp mod Mors-Thy var marginalerne ikke med holdet, og det endte derfor med et nederlag på 29-27 efter en rigtig god indsats, hvor der blev kæmpet til det sidste. Kampen var rigtig intens, hvilket de mange udvisninger vidner om, og der var ingen der var i tvivl om, hvor vigtig håneretten var.

Lørdag venter der så et nyt lokalopgør mod Skjern Håndbold, og det er en modstander af en helt anden kaliber end Mors-Thy. Det kræver da derfor også en stor præstation af alle mand, hvis det skal lykkes at tage point fra dem. Selvom det bliver svært, har vi tidligere i denne sæson bevist, at vi kan bide skeer mod de store hold i Primo Tours Ligaen.

Vi har også en revanche tilgode for det første indbyrdes møde i ligaen i år, hvor Skjern vandt med 34-27. Det var en kamp, hvor “de røde” havde svært ved at holde gæsternes Elvar Örn Jónsson fra scoringerne, hvilket også var tilfældet i vores pokalkamp tidligere på sæsonen. Han er derfor en spiller som Anders Thomsens tropper skal holde et ekstra vågent øje med. Det er lettere sagt end gjort, da Skjern er et hold, som rummer ekstremt mange profiler, hvor andre er klar til at byde ind, hvis holdkammeraten ikke rammer dagen. 

Kampen fløjtes i gang klokken 14.30 i Arena Vestjylland Forsikring, og hvis du ikke har mulighed for at komme op og støtte holdet, kan opgøret følges live på Tophåndbold!