Lørdag den 16. november 1974 modtag jeg en tjekkisk spillertrup i København, og fik dem fragtet fra Rådhuspladsen i København ud på Brydes Alle på Amager, hvor de blev indkvarteret. Det første Brabec gjorde, (har konfereret med Arne Øe om det rigtige forløb) var at rive sit pas i stykker og skylle det ud i toilettet, medens han med fingertegn gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle tie!

Dagen efter blev vi samlet op af spillerbussen hjemmefra og kørt til Glostrup, hvor slaget mod Glostrup/Efterslægten skulle stå. På det tidspunkt var de nummer 1 i første division og førte også 13-11 ved pausen. Og kampen endte 16-16 !!!!!!!. Vi brændte 6 straffekast (jeg var holdleder og måtte så ikke skyde), og da vi fik det syvende, løb den legendariske tidtager, Arno Norske, ind på banen og sagde, at kampen var slut. Om han ikke havde mere luft, eller om ærten i fløjten var gået død vides ikke. Men dommerne sagde, I kan jo ikke score alligevel. Slut. Og så havde jeg også et fantastisk skænderi med BT-journalisten John Bjørklund. Han er en af de få, der kan måle sig med mig i temperament. 

Hjemad. Da vi kom et stykke ind på Fyn, ingen bro, Storebæltsfærgen) sagde deres leder Ari:” Wo ist der Bauer” (Uffe Mulddyr”). Bussen blev stoppet, færgen blev kontaktet og bondemanden var der. Tilbage. Fuser og Finn Noe blev og gik ind i et privat hus og spurgte om de måtte se fjernsyn, fordi kampen blev vist. og det fik de lov til. Vi fandt Mullefar, kørte tilbage og samlede Fuser og Finn op og mod Lemvig.

Nu viste det sig, at tjekkerne var lige så tørstige som os, så vi var lidt i panik. Men ejeren på Hejse Kro, som var lidt af en hjemmebar, når vi kom østfra, havde sagt, at hvis vi kom i knibe med proviant og der var lys, kunne vi godt købe lidt der. Der var lys i køkkenet, og jeg gik om og bankede på. Han lukkede op, kiggede lidt på mig og sagde; ”Hvad vil du”. Jeg forklarede ham situationen, han kiggede lidt på mig og sagde, at vi ikke kunne købe noget. Det har du jo lovet os, sagde jeg. Svaret var “du kan ikke købe noget, du kan få 3 kasser. (Jeg tror det hjalp, at Fuser og jeg drak mange tredobbelte ved vores besøg.) 

Med hensyn til tjekkerne var de meget ligesom os. Og det med afhopperen blev bl.a. løst ved, at deres leder, Ari, dukkede grædende op hos Ib Noe sent på aftenen og fortalte, om de eventuelle konsekvenser det kunne få, hvis de kom hjem uden Brabec. Han kom med hjem, men jeg vil godt med næste gang klubben skal til Tjek/Slovakiet. Dejlige minder.