FOTO: Christina Bundgaard Photography

Vestjysk Bank – stor lokal betydning

Flemming Nielsen, direktør i Lemvig-Thyborøn Håndbold:
”Lemvig-Thyborøn Håndbold er en lokal forankret eliteklub, der bygger på lokale værdier som engagement, ansvarlighed og frivillighed samt personlige relationer. Derfor er det vigtigt for klubben at have en hovedsponsor, der, som Vestjysk Bank, også er forankret i lokalsamfundet og vægter de personlige relationer højt.

Med Vestjysk Bank som hovedsponsor sender LTH et klart signal til andre potentielle samarbejdspartnere om det lokale tilhørsforhold, og det har ikke været uvæsentligt i forbindelse med etableringen og udbygningen af Erhvervsklubben.

LTH ønsker, som Vestjysk Bank, at komme ”hele vejen rundt” i lokalområdet, og det er især det lokale engagement, der er afgørende for opbakningen for klubben, så det betyder meget os, at Vestjysk Bank er med som den lokale hovedsponsor.

Vi værdsætter samarbejdet med Vestjysk Bank lige fra løsningen af opgaverne i hverdagen til den økonomiske støtte til klubbens drift. Og vi er glade for, at mange af bankens medarbejdere på den ene eller den anden måde er engageret i LTH. Netop nærheden i dagligdagen kan kun opnås med en lokal hovedsponsor, der også via historikken i samarbejdet – som har foregået lige siden 1970’erne – har en forståelse for de op- og nedture, som nu engang er vilkår for en elitesportsklub.”

Foto: Christina Bundgaard Photography

Vestjysk Bank bakker op

Henrik Klejnstrup Sørensen, afdelingsdirektør, Vestjysk Bank Lemvig:

”Vestjysk Bank er stolt hovedsponsor for Lemvig-Thyborøn Håndbold, fordi vi tror på, at vi i fællesskab kan gøre en forskel. Det handler om viljen til at være noget for andre. Vi er det lokale pengeinstitut. Derfor støtter vi selvfølgelig de lokale interesser og de ting, der giver værdi i hverdagen.

Derudover oplever vi, at vores værdier – Nærvær, Enkelhed, Handling – passer perfekt på det, vi oplever i Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Arbejdet med sponsorater er en del af Vestjysk Banks profilerings- og markedsføringsindsats. Vestjysk Bank anvender sponsorater lokalt og regionalt. Vores primære strategiske fokus er elite- og breddeidrætten i det vestjyske, hvor vi er en aktiv medspiller i rigtig mange foreninger lige fra børne- og ungdomshold til seniorer.

I Vestjysk Bank vil vi sporten, fordi det giver positiv respons, og fordi vi ønsker at give vores bidrag til, at det lokale område fortsat udvikler sig aktivt og attraktivt. Lemvig-Thyborøn Håndbold er områdets sportslige flagskib og eksponerer ikke kun håndbolden men også banken og hele vores lokale område. Lemvig-Thyborøn Håndbold er med til positivt at sætte vores landsdel på Danmarkskortet. Det vil vi gerne bakke op om.”

Foto: Christina Bundgaard Photography

Om Vestjysk Bank

Vestjysk Bank er landets 9. største bank og kendetegnet ved at være en mellemstor lokal bank med fokus på nærværende og personlig rådgivning. Banken har 15 afdelinger med hovedsæde i Lemvig. På hovedsædet på Torvet i Lemvig er der 25 medarbejdere, som rådgiver både privatkunder og erhvervskunder, og som hjælper med alt fra boliglån og realkreditlån, til pension, investering og daglig økonomi. Vestjysk Bank har desuden et stort fokus på unge mennesker og tilbyder fx særlige fordele for studerende.

Læs mere om Vestjysk Bank i Lemvig

Se dine fordele og læs mere om at skifte bank til Vestjysk Bank

Aktive sponsorater med gensidig værdiskabelse
I Vestjysk Bank vil vi aktive sponsorater. Når vi indgår sponsorater, er det vigtigt for os, at der er tale om aktive partnerskaber, og at samarbejdet også kommer vores kunder til gode. Et sponsorat skal være værdifuldt og give merværdi for alle parter. Det gør sponsoratet med Lemvig-Thyborøn Håndbold. Lemvig-Thyborøn Håndbold er en professionel drevet klub, som har en god forståelse for, at sponsor også skal have valuta for pengene.”

Om Vestjysk Bank sponsorpolitik