FOTO: Christina Bundgaard Photography

Lørdag eftermiddag spillede LTH sin anden kamp i nedrykningsspillet, da holdet var taget til Ribe Fritidscenter for at møde Ribe-Esbjerg. Kampen endte med et smalt nederlag på 31-28.

Tilbage i december mødtes LTH og Ribe-Esbjerg i Ribe Fritidscenter. Dengang vandt hjemmeholdet med 29-27 efter en kamp, hvor LTH’erne havde fuldstændig styr på tingenes tilstand i første halvleg. Lørdag eftermiddag krydsede de to hold klinger for første gang siden december. Det var som om, at kampen fra december blev gentaget til punkt og prikke.

Efter fem minutters spil kunne Jesper Kokholm gøre det til 1-3 for gæsterne, og ham og holdkammeraterne fortsatte med at være et skridt foran igennem hele første halvleg. Dog lykkedes det for gæsterne, at få udlignet til pause, da islandske Runar Karason scorede sikkert på et straffekast efter tid.

Stillingen ved pausen var 12-12, og spændingen var intakt og man håbede på, at LTH’erne kunne tage nogle overraskende point. Men i de fire første minutter af anden halvleg var de rødklædte drenge slet ikke til stede. Det resulterede i 4 hurtige mål fra Ribe-Esbjerg, og LTH var for første gang i kampen bagefter. De fire minutter blev afgørende, og ligesom mod Mors, kræver det koncentration igennem samtlige 60 minutter, hvis der skal point på kontoen.

To ihærdige fløje, Jørgen Rasmussen og Jesper Kokholm, kæmpede hårdt for at få LTH tilbage i kampen, men man kom aldrig helt tæt på. Da kampen var færdig kunne Ribe-Esbjerg juble over en sejr på 30-26, som giver dem gode muligheder for at kæmpe med om puljesejren og præmien på 75000 kroner.

Det hele endte som det gjorde tilbage i december, hvor LTH’erne måtte se sig slået knebent efter en god første halvleg, men en dårlige periode i anden halvleg kostede dyrt, hvilket også var tilfældet i Ribe Fritidscenter lørdag eftermiddag. Der var i øvrigt flot opbakning til LTH’erne fra de mange medrejsende fans, som dominerede lydbilledet i en meget tilskuerfattig kulisse. Tusind tak til fansene for opbakningen!

Slutresultat: 30-26 (12-12)

REHH-udvisnnger: 3, LTH-udvisninger: 4

LTH-målscorere:
Jørgen Rasmussen 7 mål
Jesper Kokholm 7 mål
Mads Thymann 5 mål
Jonas Gade 2 mål
Jacob Østergaard 1 mål
Mark Nikolajsen 1 mål
Andreas Damgaard 1 mål
Mathias Porsholdt 1 mål
Rasmus Porup 1 mål