TILBAGE

Sonne: Tønder kommer med stor kvalitet

torsdag 17/10 KL. 11.11

Lemvig-Thyborøn Håndbold står på lørdag over for en spændende udfordring, når vi får besøg af TM Tønder. Med begge hold i kamp om vigtige point, er der lagt op til et intenst opgør, hvor hver detalje kan blive afgørende for at sikre sejren. 

Lemvig-Thyborøns erfarne målmand, Kim Sonne, har stor respekt for modstanderen og understreger vigtigheden af at være fokuseret gennem hele kampen:
"Tønder er uden tvivl et godt hold med mange erfarne, som unge. De har en god base i forsvaret, og et godt sammenspil med mange individuelle kvaliteter i angrebetl" fortæller han.

Sonne peger på flere af Tønders profiler, heriblandt venstre back Rune Schrøder og Mathias Nicolaisen på midten, som nogle af de spillere, Lemvig-Thyborøn skal være særligt opmærksomme på. ''Det bliver afgørende for os at levere en stabil indsats over alle 60 minutter og fortsætte de gode takter, som holdet har vist i de seneste kampe, både defensivt og offensivt. Derudover vil vores returløb være en nøglefaktor, da Tønder besidder hurtige fløjspillere, der kan udnytte selv de mindste fejl" siger Sonne.

Der venter uden tvivl et tæt opgør, og Lemvig-Thyborøn Håndbold skal levere på højt niveau for at sikre sig de to point mod et Tønder-hold, som kæmper til sidste sekund. Derfor har vi også brug for en stor opbakning fra alle vores fans denne dag så vi sammen kan skabe en fantastisk stemning i hallen. 

Kampen spilles kl. 14.30 og vi håber at se mange familier bruge deres efterårsferie på at komme til håndbold i Jysk Energi Arena. Inden kampen kan du købe dagens fanspisning fra Lemvig Idræts & kulturcenter der i cafeteriet servere bøfsandwich m/sovs for 40 kr. pr. person.  

Køb billetter her: lt-haandbold.dk/billet/lth-tm-toender