TILBAGE FREM

LTH tog sikker sejr i første playoffkamp

søndag 14/5 KL. 17.35

FOTO: christinabundgaardphotography.com

Lemvig-Thyborøn vandt sikkert søndag eftermiddag over Team Sydhavsøerne i Arena Vestjylland Forsikring. LTH startede bedst med en stærk betondefensiv. Derfor skulle der gå knap 10 minutter før gæsterne fik sat deres første scoring ind, men her havde LTH'erne til gengæld kun scoret tre mål, da Oliver Larsen i TSØ-målet fik en rigtig god start.

"De røde" var i teten igennem det meste af første halvleg, men Sydhavsøerne gik i 7-mod-6 og fik nemmere ved at komme til scoringer. Derfor var pausestillingen 14-12 til LTH.

Fra anden halvlegs start havde Dennis Bo Jensen valgt at skifte Daníel Freyr ind i LTH-målet, hvilket skulle vise sig at give gevinst. Den islandske keeper rullede gardinet ned, og lukkede kun 4 mål ind i anden halvlegs første 17 minutter. I den anden ende havde drengene nemmere ved at komme til scoringer over for et træt TSØ-mandskab.

Derfor førte Lemvig-Thyborøn med 24-16 efter 47 minutter. Den store føring blev ikke sat over styr, og derfor vandt vestjyderne kampen med 32-24.

Derfor er LTH kun et uafgjort resultat fra at kunne kalde sig ligahold i næste sæson. Returkampen er på onsdag i Maribo, og der arrangeres fanbus til kampen.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Slutresultat: 32-24 (14-12)

LTH-udvisninger: 6, TSØ-udvisninger: 2

LTH-målscorere:
Jorn Smits 6 mål
Vilhelm Poulsen 5 mål
Thomas Damgaard 5 mål
Jeppe Gade 3 mål
Niels Lindholt 2 mål
Nicolai Pugholm 2 mål
Jesper Kokholm 2 mål
Mathias Porsholdt 2 mål
Christian Holm 2 mål
Mats Gordon Krog 1 mål
Jon Katballe 1 mål
Jacob Hessellund 1 mål