TILBAGE FREM

LTH sikrede sig en ny sæson i ligaen

torsdag 18/5 KL. 13.53

Efter en sejr på 32-24 i søndags i den første kamp mod Team Sydhavsøerne, stod det klart, at LTH'erne skulle bruge minimum et point for at sikre sig en ny sæson i ligaen.

Kampen blev dog indledt en lille smule nervøst for Dennis Bo Jensens tropper, som var bagud 7-4 efter et kvarter. Hjemmeholdets målmand, Oliver Larsen, startede igen godt i målet, mens TSØ startede i 7-mod-6 angrebsmæssigt. I slutningen af første halvleg fik LTH dog grebet om kampen, og kunne derfor gå til pause foran 12-13.

Daníel Freyr havde fået chancen fra start efter en pragtpræstation i den første kamp, og han bidrog også med mange redninger igen onsdag aften. 9 redninger i første halvleg og 10 i anden halvleg, betød at den islandske keeper stod med over 46 procent, hvilket var medvirkende til, at LTH vandt overbevisende igen onsdag aften.

I anden halvleg løb vestjyderne stille og roligt fra hjemmeholdet. Efter 44 minutter kunne Mats Gordon Krog udbygge føringen til 16-24. Team Sydhavsøerne kom aldrig tæt på LTH, og derfor kunne holdet og de mange medrejsende fans bryde ud i jubel, da kampen var slut. Lemvig-Thyborøn vandt kampen sikkert med 22-34.

Dermed sikrede klubben sig sin sjette sæson i træk i landets bedste række. Tusind tak for opbakningen til de medrejsende fans.

Slutresultat: 22-34 (12-13)

TSØ-udvisninger: 3, LTH-udvisninger: 1

LTH-målscorere:
Jorn Smits 6 mål
Vilhelm Poulsen 4 mål
Christian Holm 4 mål
Mats Gordon Krog 3 mål
Jeppe Gade 3 mål
Thomas Damgaard 3 mål
Fredrik Clementsen 3 mål
Mathias Porsholdt 3 mål
Niels Lindholt 2 mål
Jon Katballe 1 mål
Nicolai Pugholm 1 mål
Jesper Kokholm 1 mål