TILBAGE

Daniel Birkelund: HC Midtjylland kampen bliver meget afgørende

torsdag 26/9 KL. 20.47

Cheftræner Daniel Birkelund ser frem mod fredagens opgør mod HC Midtjylland.

- Det er en ny hård udfordring vi står over for i morgen. HCM har fået en god start på sæsonen, og fremstår som et hold med potentiale til at være med og udfordre toppen af ​​tabellen. Jeg ser dem som et hold der har sine styrker offensivt. De kommer med meget fart og kraft, og har nogle spillere med stærke individuelle kvaliteter, som på dagen har niveauet til at afgøre kampe på høj niveau. Og så har de en meget kompetent playmaker i Matias Helt Jepsen, som er en af deres absolute nøglespillere. 

- Der er svagheder som vi skal forsøge at udnytte for at sikre sejren, både i deres returløb og i deres forsvarsspil. For os bliver det som sædvanligt vigtigt at finde tryghed i defensiven med både forsvars- og målmandsspillet, og så skal vi være ekstremt disciplinerede i vores returløb. Men vi skal også finde et højere niveau i vores angrebsspil end senest. Hvis det lykkes os tror jeg vores chancer for sejr er meget gode. Vi glæder os også rigtigt meget til at mærke stemningen fra mange Lemvig fans som kommer med til Herning, så vi kan få en super kulisse selvom vi er på udebane. Det betyder rigtigt meget for os, slutter Daniel Birkelund.

Du kan købe billetter i LTH afsnittet direkte hos HCM og hvis du ikke kan komme til Herning kan kampen livestreames via JFM Play for alle dem som har tegnet abonnement eller tegner et via JFM Play.